Indhold
Irmahus Breaker Stjerne (1)

Tre etagers fordybelse og forvandling for krop og sind 

Med fokus på kroppens naturlige processer og en ambition om at skabe en dybdegående, autentisk oplevelse, har Line Friis i samarbejde med BIG arkitekter og Stylt Trampoli AB designet og indrettet en spa i Irmahus, der bryder med konventionerne og tager spaoplevelsen til et nyt niveau.

Dette er ikke bare et sted til afslapning – det er en oplevelse til fordybelse og ro, der overgår alle forventninger.

Spa Interior L15 Irmahus Bassin7

I spaen handler det om forandring – fysisk og mentalt. Vi arbejder med kroppens naturlige processer som afgiftning og afstresning for at skabe en ægte følelse af velvære.

Line Friis
Dare to Care

Line Friis driver sin egen skønhedsklinik i Købenavn, og har mange års erfaring som jury og ekspert inden for beauty, spa og velvære. Irmahus’ spa strækker sig over tre etager og byder på 20 omhyggeligt kuraterede ritualer, hvor kroppen tilvænnes og gradvist afspændes. Det er en helt særlig oplevelse, der ikke blot er afslapning, men en oplevelse der skaber fordybelse og forvandling for krop og sind.

Irmahus BTS 07362 Web

Sanselige ritualer og stemningsfulde omgivelser

Spaen i Irmahus rummer et væld af sanselige ritualer, klassiske spabehandlinger og stemningsfulde omgivelser. Du kan opleve alt fra utraditionelle dampbade, vildmarksbad, infinity pool, infrarødt terapirum til hamam med plads til næsten 40 personer, massagedyser til intens massage, skovbad, alchemybar fyldt med urter og olier, hvor man kan skabe sine egne produkter.

En særlig kobberdome danner rammen om en ”fire and ice”-oplevelse, hvor varme omgivelser på 42 grader, kombineret med to isbade på 1 grader og 8 grader, skaber en dybdegående effekt på muskler og sind, og det vil føles som musklerne smelter.

De to saunaer i spaen skiller sig også ud. Den ene er bygget i Pinus cembre-træ, kendt for sine sundhedsfremmende egenskaber og specielle duft, mens urtesaunaen tilbyder en visuel og sanselig oplevelse, hvor gæsterne kigger op i et loft tæt besat af urter samt en urtehave, hvor man kan hente urter til en behandling.

En helt særlig spa-oplevelse

Spa 9.11.1

Skoven flytter ind

Hvor end du går i spaen, vil du kunne mærke eller fornemme skoven. Skoven symboliserer ro, nærvær og en følelse af at komme hjem til naturen. Spagæsterne kan fordybe sig i ”skovbadningsrummet”, hvor dufte, lyde og stier bringer naturen helt tæt på.

Spa 4 7.10.1

En investering i trivsel

”For virksomheder og medarbejdere er spaen en uvurderlig investering. Det giver en bedre hormonbalance, mindre stress og en stærkere koncentrationsevne,” siger Line. ”Forestil dig blot et kvarter i vores isbad – det kan give energi til hele dagen.”

Logan Stone Hctlx7qre W Unsplash

En gave til virksomhederne

Irmahus’ spa er ikke kun for individer, men også en gave til virksomheder, der ønsker at styrke deres medarbejderes trivsel og performance.

Spa 2 8.16.1

En spa for alle

Spaen er en del af hele Irmahus – både hotelgæster, kontorbrugere og udefrakommende spagæster kan købe adgang til spaen.

Next