Indhold
Irmahus Breaker Stjerne Golden

Irmahus er rammen om et signaturhotel

Alle Scandics signaturhoteller designes med det formål at give dem en individuel karakter og unik identitet. Hvert hotel er en samlet oplevelse med en perfekt blanding af gæster og lokale – inklusiv et dynamisk eventmiljø, pulserende restauranter og karakteristisk design. I Irmahus får Scandic sit første danske signaturhotel – Bassin Seven. Du kan forvente, at dine forventninger bliver overgået. 

Irmahus Breaker Stjerne Golden
Restaurant View01 Irmahus
Spis frokost på restaurant. Hver dag. Når du er kontorlejer i Irmahus, har du mulighed for at tilkøbe frokostordning i hotellets restaurant. Det betyder, at du rent faktisk kan spise frokost på restaurant hver dag. Værsgo og velbekomme. 
Irmahus Breaker Stjerne Golden
Kopi Af Råformat Stylt Scandic Aarhus Rooftop Terrace

Slut dagen på toppen

Slut arbejdsdagen på toppen i skybaren 448 eller på terrassen med udsigt til hele Aarhus. Her kan du nyde en drink med kolleger, kunder eller samarbejdspartnere og nyde udsynet til både livet ved Bassin 7 og lyden af den pulserende summen fra Aarhus midtby. 

Bassin Seven Orangery

Et levende stueplan

Stueetagen er husets mødested. Det er her, I ankommer, mødes og bevæger jer videre i huset. Små outlets ligger side om side, og fra BAKER B breder duften af kaffe og nybagt brød sig, mens receptionen tager imod jeres gæster. I orangeriet kan I samles omkring ildstedet – og riste skumfiduser, mens tempoet stille sænkes.

Bassin Seven Cinema

Præsentationer i særlige rammer

Hold møder og præsentationer i husets mødelokaler eller træd ind i biografen, hvor formatet skifter, og budskaber får plads på det store lærred. Her kan I samle kunder, samarbejdspartnere og kolleger i en setting, der løfter formidlingen til helt nyt niveau.

Bassin Seven Meeting 1 4 Banquet Seating

Konferencefaciliteter

Brug hotellets konferencelokaler, når rammerne skal kunne lidt mere. I Irmahus har I professionelle faciliteter lige ved hånden, så I nemt kan afholde alt fra interne workshops og kundemøder til præsentationer, kick-off og større konferencer – uden at forlade huset. Det giver jer fleksibilitet i hverdagen og frihed til at fokusere på det, der skaber værdi.

Facts

Spa og wellness

2.000 m2

med ritualer som hamam, ild- og isbad, forest bathing, urtesauna og meget mere

3 etager

Spaetagerne er beliggende øverst i Irmahus. Forestil dig udsigten fra den udendørs infinity pool på 16. etage

15.-17. etage
Spa Interior L15 Irmahus Bassin7
I Irmahus åbner en eksklusiv nordisk inspireret spa i tre etager. Denne spa bliver den første af sin salgs i Nordeuropa, hvor du, ud over de eksklusive omgivelser, kan nyde et væld af luksuriøse spabehandlinger. Der er tænkt over alle detaljer og hele kroppen vil nyde godt af alt det, som et besøg i spaen i Irmahus giver.

Virksomheder, der får kontor i Irmahus, bliver en del af et helt unikt hotelmiljø.

Thomas Oest
General Manager hos Bassin Seven by Scandic

Hotellet i Irmahus bliver en destination i sig selv af markant international karakter. Her­ forenes luksus og funktionalitet for både hotelgæster, besøgende og virksomheder. Det bliver et hus med liv i alle døgnets timer, 365 dage om året. Følelsen af at være på hotel, mens du er på arbejde, er til at mærke, for serviceniveauet, stemningen og kvaliteten er fra øverste hylde.

B6d87ab0ac3e95d2 Org

Et unikt tilbud til virksomheder

I Irmahus kan virksomheder forvente en vaskeægte hoteloplevelse. Det er lige fra duften og hotelstemningen til mødet med personalet i receptionen og restauranten, der er vant til at tage imod.

”Virksomheder, der får kontor i Irmahus, bliver en del af et helt unikt hotelmiljø. Bassin Seven er vores første danske signaturhotel, og her får kontorlejerne ikke bare en hverdag i nogle særlige rammer – men også adgang til ekstraordinære oplevelser og faciliteter,” fortæller Thomas.

Hotellets faciliteter er altid er lige ved hånden. Der er mulighed for at tilkøbe og skræddersy den løsning, der passer til den enkelte virksomhed – med alt fra konferencefaciliteter og roomservice til afhentning af rensetøj og leje af cykler.

”Med friskbrygget baristakaffe, stor nordisk spa, restaurant og rooftop bar med udsigt over Aarhus Bugten tør vi godt love, at en dag på kontoret i Irmahus bliver noget ud over det sædvanlige," understreger han.