Et unikt tilbud til virksomheder
Virksomheder, der får kontor i Irmahus, kan forvente en vaskeægte hoteloplevelse. Det er lige fra duften og fornemmelsen af hotel til mødet med det servicemindede personale i receptionen og restauranten.
”Forestil dig at starte dagen med en friskbrygget kop kaffe fra torvet i lobbyen, holde et møde i vores unikke konference- og mødelokaler, tage et afbræk i spaen og slutte dagen med en tur i fitnesscenteret eller med en drink i hånden i skybaren,” forklarer Søren.
For virksomhederne er hotellets faciliteter altid til rådighed. Der er mulighed for at tilkøbe og skræddersy den løsning, der passer til virksomheden – med alt fra konferencefaciliteter og roomservice til afhentning af rensetøj og leje af cykler. ”Vi tilbyder services og faciliteter, der gør det nemt og bekvemt at drive forretning her,” understreger han.